Web Site Story

WSS er en model til kreativ skrivning, som kan anvendes både i modersmål- og fremmedsprogsundervisning. Konceptet udnytter netop den mulighed, som TELSI platformen giver projektkoordinatoren med hensyn til redigeringsrettigheder til forskellige brugere på forskellige tidspunkter til et on-line dokument.

 

Inter-kulturel kompetence er nu et vigtigt element i fremmedsprogslæring og for at understrege, at det ikke længere er tilstrækkeligt at vide, hvad man skal sige, men også at vide hvordan det, man ønsker at udtrykke, sættes ind i en kulturel passende sammenhæng, vil ”historierne” fokusere på interkulturelle spørgsmål.

 

En gruppe i land A præsenteres for den første sætning i en ”historie” og får til opgave at skrive det første kapitel. Efter en aftalt periode har gruppe A ikke længere adgang til dokumentet, og en ny gruppe i land B skal nu fortsætte ”historien”. En række forskellige ”historier” kan være i gang samtidigt i det samme internet miljø, hvor hver gruppe skriver et nyt kapitel til hver af ”historierne”. WebSiteStory-modellen afprøves både i engelsk- og multisproglige aktiviteter, hvor der inddrages sprog, som alle deltagere kan forstå i større eller mindre grad.

 

Forår 2002

Fem klasser fra fem forskellige lande skal i samarbejde skrive fem forskellige historier.

Deltagerlandene er: Danmark, Norge, Litauen, Portugal og Sverige. Norge vil begynde i uge 6 (4.-9. februar) og de andre fire lande i uge 8 (18.-23. februar).

Alle skal skrive det første kapitel til en af historierne. Når kapitlet er klar sendes det videre til det næste land. Så vil I modtage en ny historie og skal skrive kapitel to osv.

Kapitel 1 skrives af følgende lande:

Chapter one by
1 A Love Story LT
2 An autobiography  DK
3 A Detective Story  NO
4 A Soap Opera SE
5 A Travel Book PT

Flere detaljer om rækkefølgen kan I finde i kalenderen.

Et billede eller en sætning vil hjælpe jer i gang med historien.

I kan hele tiden følge ”jeres” historie på dens vej og se, hvordan den udvikler sig. Vi skal alle arbejde på en web-baseret platform – TELSI – og jeres lærer vil uddele brugernavn og adgangskode. Ud over at I skal være kreative, når I skriver historierne, er dette en god mulighed for at blive fortrolig med at arbejde i et web-baseret undervisningsmiljø. I vil også lære en masse engelsk både skriftligt og mundtligt. Som et ekstra plus vil I lære mange kursister fra andre lande at kende.

 

Webmaster: 2003-09-01