MiA-projektet
Voksenundervisere
har ofte erfaret, at matematikundervisningen ikke altid har den effekt,
som de håber på. Kursisterne har ofte svært ved at
se sammenhængen mellem skolens matematik, og dagligdagens matematik.
Derfor har partnere
i syv lande etableret et EU-projekt MIA, som har til formål –
at udvikle læringen og undervisningen af matematik på de
basale niveauer i voksenundervisningen. Målet er, at kursisterne
skal forbedre deres kompetencer i matematik, så de nemmere kan
håndtere den del af hverdagen, som kræver matematisk indsigt.
MIA-projektet har
som mål at undersøge alternative måder voksne kan
lære grundlæggende dagligdags matematik på, specielt
i læringsmiljøer udenfor skolen, med støtte og vejledning
af voksenunderviseren.
Det endelige resultat
af projektet bliver en håndbog i 2 dele for lærere, og dens
indhold vil være:
1. Teoretiske
ideer om, hvordan voksne lærer matematik i en virkelighedsnær
situation, baseret på de undersøgelser som gennemføres
i de 7 deltagerlande.
2. Eksempler på alternative måder læring og undervisning
kan gennemføres på, som baserer sig på og/eller er
evalueret i praktiske eksperimenter.
MIA-projektet
er en videreføring af ALMAB-projektet
(Adults learning Mathematics across Boarders), som var et 3-årigt
Grundtvig 1-projekt med afslutning oktober 2003.
MIA-projektet
er registreret som: 116676-CP-2004-1-DK-Grundtvig-G1. Hvis du ønsker
mere information om projektet kan du kontakte projektkoordinator Lena
Lindenskov, DPU lenali@dpu.dk
Du kan
læse hele MIA-ansøgningen (på engelsk) her
(pdf).